VARMTVANDSBASSINET

I vores subtropiske badeland finder du morskabsbassinet med modstrømskanal, 2 rutchebaner, babybassin og varmtvandsbassin.

Varmtvandsbassinet

Når du køber adgang til badelandet, har du også adgang til varmtvandsbassinet, som er 34 grader.

I dette bassin er der massagedyser i siderne af bassinet, hvilket er dejligt afslappende for muskler og led.

På hverdage kan du være ude for, at vores varmtvandsbassin er udlejet til foreninger og kommunen. Nedenfor har du mulighed for at orientere dig om, hvornår varmtvandsbassinet er ledigt.

Her er varmtvandsbassinet åbent:

}

Mandag kl. 16.00 - 19.00

}

Tirsdag kl. 16.00 - 19.00

}

Onsdag kl. 16.00 - 19.00

}

Torsdag kl. 16.00 - 19.00

}

Fredag kl. 16.00 - 19.00

}

Lørdag kl. 08.00 - 18.00

}

Søndag kl. 08.00 - 18.00

Varmtvandsbassinet er åbent i badelandets åbningstid i skolerne ferier

 

Åbningstider

Vær opmærksom på, at de forskellige områder i Water & Wellness har forskellige åbningstider.

Se åbningstider for badeland her

Priser

Vær opmærksom på, at de forskellige områder i Water & Wellness har forskellige indgangspriser. 

Se priser for badeland her

Baderegler
  • Følg altid livredderens anvisninger.
  • Svømning og badning foregår altid på eget ansvar.
  • Børn under otte år skal altid være under opsyn af en voksen.
  • Børn fra otte år skal klæde om i eget køns omklædningsrum.
  • En tre-timers-billet til badelandet starter fra indgangen gennem receptionsskranken. Man skal være helt ude af badelandet og have passeret udgangsmøllen, inden de tre timer er gået. Ellers vil der blive opkrævet dagsbilletpris.
  • Efter indgang gennem møllerne er det ikke muligt at gå ud igen uden at aflevere sit armbånd. Efter udgang er det ligeledes heller ikke muligt at gå ind igen – medmindre man køber ny adgangsbillet.
  • Det er kun tilladt at bade i badetøj, og badetøjet skal være rent.
  • Udendørsfodtøj må ikke anvendes i omklædningsrum og i vådområdet.
  • Før svømmehallen benyttes, skal kroppen være blevet indsæbet og afvasket. Dette gælder også i forhold til makeup, cremer, mascara og hårprodukter.
  • Håret skal også vaskes – og ellers skal der bæres badehætte.
  • Efter et toiletbesøg skal der altid foretages ny afvaskning af kroppen.
  • Børn under tre år og personer der ikke kan holde på urin eller afføring, må kun bruge svømmehallen iført blebukser og badeble.
  • Man skal være mindst 110 centimeter høj for at bruge rutchebanerne.
  • Personer med smitsomme sygdomme må ikke benytte svømmehallen.
  • Personer med fodvorter eller fodsvamp må kun benytte svømmehallen, såfremt de er under behandling, og smittefaren er helt væk.
  • Benyttelse af saunaer og dampbad i wellness-afdelingen skal ske iført badetøj. Siddeunderlag skal medbringes og benyttes.
  • Hovedspring er kun tilladt i det 50 meter lange bassin – og kun i den dybe ende.
  • Det anbefales, at besøgende anvender svømmebadet uden smykker m.m.
  • Intimbarbering, klipning ad negle osv. er ikke tilladt.
  • Personer påvirket af alkohol eller narkotiske stoffer har ikke adgang til svømmebadet.
  • Tobaksrygning er forbudt.
  • Besøgende er selv ansvarlige for personlige ejendele – også når ejendelene er låst inde i skabet.
  • Det er vigtigt at vise hensyn: Alle skal føle sig godt tilpas i svømmehallen.
Omklædningsfaciliteter

Ud over de almindelige herre/dame-omklædningsrum har vi også pusleområde, familie- og handicaprum. Skabene i alle omklædningsrummene låses og åbnes med chiparmbåndet, som udleveres i receptionen ved køb af entrébillet. Har du børn med over 8 år, som ikke kan klæde om alene, er i velkommen til at benytte ét af vores 4 familierum.

 

FAMILIEOMKLÆDNING
Familieomklædningen er forbeholdt familier med mindre børn eller personer med særlige behov. Der findes i alt 4 familieomklædningsrum. I familieomklædningsrummene finder du puslebord, håndbruser og 1 almindelig bruser. Vælger du og din familie at klæde om her, findes skabene til tøj og værdigenstande ude på gangen.

PUSLEOMRÅDE I BADELANDET
Ud over de puslepladser som findes i familiegangen, har vi også et stort pusleområde centralt placeret ved gangen til omklædningsrummene. Her finder du kar og håndbrusere samt puslepuder. Er uheldet ude, kan der købes engangsbadebleer i cafeen eller i receptionen for kr. 15,-. Bader du med børn, som endnu ikke er renlige, skal barnet bære badeble med almindelige badebukser ovenpå. Du kan læse mere om hygiejneregler for babyer her.

HANDICAPOMKLÆDNING
Vi har 2 store og rummelige handicapomklædningsrum, som findes på samme gang som familieomklædmingsrummene. Handicapomklædningsrummene er udstyret med lift, handicapvenlige brusere, badebårer og badestole med hjul.

Børn & babyer

Baby- og baderegler
For at benytte badelandet skal alle babyer og børn der ikke er renlige, være iført både badeble og tætsiddende badebuks, for at holde bassinerne rene. Det er muligt at købe badebleer og badebuks i receptionen for henholdsvis kr. 15,- for badeble  og kr. 99,- for badebuks. Der tages forbehold for udsolgte varer og størrelser.

 

Omklædning og puslepladser
Centralt placeret ved omklædningsrummene findes 6 puslepladser og vaske faciliteter til fri benyttelse. I familieomklædningen findes desuden klap-pusleborde i hvert omklædningsrum. Du kan også benytte kravlegården i dameomklædningen samt puslepuderne der stilles tilrådighed.

Svømmesvinger og badebælter
Vi stiller badebælter og et mindre udvalg af armluffer til rådighed i badelandet. Tag forbehold for udlånte armluffer.
Armluffer kan desuden tilkøbes i receptionen for kr. 99,-.

Bade- og ordensregler
Der henvises til skilte i Water & Wellness.
Børn under 8 år skal være ifølge med en voksen. Desuden har forældre med børn på op til 7 år mulighed for at benytte omklædningsrum med det modsatte køn*

Vi henviser derudover til familieomklædningen. Retningslinjer fra livredderne skal altid følges. Andet vil medføre bortvisning. Læs mere om baby og hygiejneregler her.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os!

70 26 00 06