Svømmehal

I vores subtropiske badeland finder du morskabsbassinet med modstrømskanal, 2 rutchebaner, babybassin og varmtvandsbassin.

50 METER BASSINET

Water & Wellness Randers har en af landets mest moderne svømmehaller. Der er rigtig gode svømmemuligheder for både motionister, seniorer, skolebørn, foreninger, klubber og familier.

Der er i alt 8 baner i vores 50 meter bassin. Bassinet er et stålbassin med startskamler, der kan bruges til konkurrencesvømning. I midten af bassinet er der en bro, som giver mulighed for at dele bassinet op. Er broen oppe i dele af bassinet, vil du kunne svømme på enten 50 meter baner eller 25 meter baner. Vandet i bassinet er 27 grader varmt.

I weekenden vil Water & Wellness Randers lægge fokus på, at der skal være sjove børne- og familieaktiviteter i bassinet. Der vil dog altid være spærret baner af til motionssvømmere længst over til højre i bassinet.

Vær opmærksom på at halvdelen af bassinet i hverdage kan være lejet ud til Randers Kommune – På disse tider vil det ikke være muligt at benytte bassinet til andet end banesvømning i de 3 baner nærmest Viborgvej.

Udover vores store rummelige omklædningsrum har vi også familierum og handicapomklædning, samt pusleområde til de helt små.

Billetter & klippekort

Du kan købe enkelt billet, 10-turs klippekort* og årskort** til 50 meter bassinet. Ønsker du, at benytte badelandet skal du have en anden billet.

Se priser
Åbningstider

Vær opmærksom på, at de forskellige områder i Water & Wellness har forskellige åbningstider.

Se åbningstider for svømmehallen her

Priser

Vær opmærksom på, at de forskellige områder i Water & Wellness har forskellige indgangspriser. 

Se priser for svømmehallen her

Baderegler
  • Følg altid livredderens anvisninger.
  • Svømning og badning foregår altid på eget ansvar.
  • Børn under otte år skal altid være under opsyn af en voksen.
  • Børn fra otte år skal klæde om i eget køns omklædningsrum.
  • En tre-timers-billet til badelandet starter fra indgangen gennem receptionsskranken. Man skal være helt ude af badelandet og have passeret udgangsmøllen, inden de tre timer er gået. Ellers vil der blive opkrævet dagsbilletpris.
  • Efter indgang gennem møllerne er det ikke muligt at gå ud igen uden at aflevere sit armbånd. Efter udgang er det ligeledes heller ikke muligt at gå ind igen – medmindre man køber ny adgangsbillet.
  • Det er kun tilladt at bade i badetøj, og badetøjet skal være rent.
  • Udendørsfodtøj må ikke anvendes i omklædningsrum og i vådområdet.
  • Før svømmehallen benyttes, skal kroppen være blevet indsæbet og afvasket. Dette gælder også i forhold til makeup, cremer, mascara og hårprodukter.
  • Håret skal også vaskes – og ellers skal der bæres badehætte.
  • Efter et toiletbesøg skal der altid foretages ny afvaskning af kroppen.
  • Børn under tre år og personer der ikke kan holde på urin eller afføring, må kun bruge svømmehallen iført blebukser og badeble.
  • Man skal være mindst 110 centimeter høj for at bruge rutchebanerne.
  • Personer med smitsomme sygdomme må ikke benytte svømmehallen.
  • Personer med fodvorter eller fodsvamp må kun benytte svømmehallen, såfremt de er under behandling, og smittefaren er helt væk.
  • Benyttelse af saunaer og dampbad i wellness-afdelingen skal ske iført badetøj. Siddeunderlag skal medbringes og benyttes.
  • Hovedspring er kun tilladt i det 50 meter lange bassin – og kun i den dybe ende.
  • Det anbefales, at besøgende anvender svømmebadet uden smykker m.m.
  • Intimbarbering, klipning ad negle osv. er ikke tilladt.
  • Personer påvirket af alkohol eller narkotiske stoffer har ikke adgang til svømmebadet.
  • Tobaksrygning er forbudt.
  • Besøgende er selv ansvarlige for personlige ejendele – også når ejendelene er låst inde i skabet.
  • Det er vigtigt at vise hensyn: Alle skal føle sig godt tilpas i svømmehallen.
Omklædningsfaciliteter

Ud over de almindelige herre/dame-omklædningsrum har vi også pusleområde, familie- og handicaprum. Skabene i alle omklædningsrummene låses og åbnes med chiparmbåndet, som udleveres i receptionen ved køb af entrébillet. Har du børn med over 8 år, som ikke kan klæde om alene, er i velkommen til at benytte ét af vores 4 familierum.

FAMILIEOMKLÆDNING
Familieomklædningen er forbeholdt familier med mindre børn eller personer med særlige behov. Der findes i alt 4 familieomklædningsrum. I familieomklædningsrummene finder du puslebord, håndbruser og 1 almindelig bruser. Vælger du og din familie at klæde om her, findes skabene til tøj og værdigenstande ude på gangen.

PUSLEOMRÅDE I BADELANDET
Ud over de puslepladser som findes i familiegangen, har vi også et stort pusleområde centralt placeret ved gangen til omklædningsrummene. Her finder du kar og håndbrusere samt puslepuder. Er uheldet ude, kan der købes engangsbadebleer i cafeen eller i receptionen for kr. 15,-. Bader du med børn, som endnu ikke er renlige, skal barnet bære badeble med almindelige badebukser ovenpå. Du kan læse mere om hygiejneregler for babyer her.

HANDICAPOMKLÆDNING
Vi har 2 store og rummelige handicapomklædningsrum, som findes på samme gang som familieomklædmingsrummene. Handicapomklædningsrummene er udstyret med lift, handicapvenlige brusere, badebårer og badestole med hjul.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os!

70 26 00 06

Familiesjov i weekenden

I weekenden vil Water & Wellness Randers lægge fokus på, at der skal være sjove børne- og familieaktiviteter i bassinet. Der vil dog altid være spærret baner af til motionssvømmere længst over til højre i bassinet.

Challenge Tracken er sat i vandet hver weekend og tages op af vandet 1 time før vi lukker bassinerne.