Badeland

I vores subtropiske badeland finder du morskabsbassinet med modstrømskanal, 2 rutchebaner, babybassin og varmtvandsbassin.

Badelandsområdet

I vores subtropiske badeland finder du morskabsbassinet med modstrømskanal, 2 rutchebaner, babybassin og varmtvandsbassin.

I morskabsbassinet kan du lege med skum- og legeredskaber. Fra morskabsbassinet har du mulighed for at svømme ud under broen til udendørsbassinet. Her finder du massagebrikse og vandsprøjt. Vandet i morskabsbassinet er 29 grader både inde og ude.

I morskabsafdelingen findes både liggestole og siddepladser, og der er gratis udlån af svømmebælter, noodles, svømmeplader og andre skum- og legeredskaber.

Svømmeluffer, svømmebriller, badebleer, badedragter og badeshorts kan købes i receptionen/café eller medbringes. Læs om baderegler her.

Vør opmærksom på begrænsede åbningstider i varmtvandbassinet. Lufttemperaturen i badelandet er 35-36 grader.

VARMTVANDSBASSIN

Når du køber adgang til badelandet, har du også adgang til varmtvandsbassinet, som er 34 grader. I dette bassin er der massagedyser i siderne af bassinet, hvilket er dejligt afslappende for muskler og led. Bassinet kan dog i udvalgte timer været udlejet.

BØRNE- & BABYBASSIN

I børne- og babybassinet finder du en lille rutchebane til de mindste, ”sandslot”, vandsprøjt og andre legeredskaber. Der er god mulighed for at tumle og hygge med de mindste. Vandet i børne- og babybassinet er 32 grader.

CHALLENGE TRACK

Hver weekend bliver vores oppustelige Challenge Track sat i vandet. Challenge Tracken bliver taget op af vandet 1 time før vi lukker bassinerne.

RUTCHEBANER

I badelandsområdet finder du også vores 2 rutchebaner. Den ene af rutchebanerne er Danmarks længste indendørs vandrutchebane med 113 meter. Her skal du benytte baderinge, som ligger klar ved trappetårnet. Nyd en tur i fuld fart, mens musikken spiller.

Den anden rutchebane The Black Hole er mørklagt med lys effekter. Turen starter i 10 meters højde med indgang i trappetårnet. Skiltning ved opgangen fortæller om regler for brug af rutchebanerne.

Rutchebanerne kan benyttes, hvis du er over 110 cm.

OMKLÆDNINGSFACILITETER

Ud over de almindelige herre/dame-omklædningsrum har vi også pusleområde, familie- og handicaprum.

Skabene i alle omklædningsrummene låses og åbnes med chiparmbåndet, som udleveres i receptionen ved køb af entrébillet. Har du børn med over 8 år, som ikke kan klæde om alene, er i velkommen til at benytte ét af vores 4 familierum.

Åbningstider

Vær opmærksom på, at de forskellige områder i Water & Wellness har forskellige åbningstider.

Se åbningstider for badeland her

Priser

Vær opmærksom på, at de forskellige områder i Water & Wellness har forskellige indgangspriser. 

Se priser for badeland her

Børn & babyer

Baby- og baderegler
For at benytte badelandet skal alle babyer og børn der ikke er renlige, være iført både badeble og tætsiddende badebuks, for at holde bassinerne rene. Det er muligt at købe badebleer og badebuks i receptionen for henholdsvis kr. 15,- for badeble  og kr. 99,- for badebuks. Der tages forbehold for udsolgte varer og størrelser.

 

 

 

Omklædning og puslepladser
Centralt placeret ved omklædningsrummene findes 6 puslepladser og vaske faciliteter til fri benyttelse. I familieomklædningen findes desuden klap-pusleborde i hvert omklædningsrum. Du kan også benytte kravlegården i dameomklædningen samt puslepuderne der stilles tilrådighed.

Svømmesvinger og badebælter
Vi stiller badebælter og et mindre udvalg af armluffer til rådighed i badelandet. Tag forbehold for udlånte armluffer.
Armluffer kan desuden tilkøbes i receptionen for kr. 99,-.

Bade- og ordensregler
Der henvises til skilte i Water & Wellness.
Børn under 8 år skal være ifølge med en voksen. Desuden har forældre med børn på op til 7 år mulighed for at benytte omklædningsrum med det modsatte køn*

Vi henviser derudover til familieomklædningen. Retningslinjer fra livredderne skal altid følges. Andet vil medføre bortvisning. Læs mere om baby og hygiejneregler her.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os!

70 26 00 06

Luffes børneklub

Som medlem af Luffes børneklub kan dine børn deltage i Luffes medaljeræs der gør dem dygtigere og mere sikre i vandet. For hvert niveau de består, kan de veksle siden til en gave fra Luffes webshop.

Luffes børneklub har Luffe som omdrejningspunkt og er et vandvittigt sjovt univers for store og små vandhunde. Medlemsskabet er gratis.

I tilmelder jer som husstand hvorefter I modtager en månedlig nyhedsmail fra klubben med tilbud, aktiviteter og nyheder.