Sauna & Dampbad

Besøg wellnessafdelingen på 1. sal med saunagus, dampbad, fodbad, saunahave, varmtvandsbassin og meget mere

SAUNA & DAMPBAD

I vores wellnessafdeling har vi blandt andet 4 forskellige saunaer og 1 dampbad. Vi anbefaler at du starter din saunaoplevelse med et fodbad.

Når dine fødder er varme, giver du dig selv det bedste udgangspunkt for at få den optimale effekt af dine saunaoplevelser. Vil du vide mere om de forskellige saunaer og deres egenskaber, kan du finde mere information om hver enkelt sauna på denne side.

SAUNAGUSPLAN

MANDAG-FREDAG

KL.12.00  SURPRISE

KL. 13.00 MODERNE GUS

KL. 14.00 GUS SAUNA

KL. 15.00 SURPRISE

KL. 16.00 GUS SAUNA

KL. 17.00 MODERNE GUS

KL. 18.00 GUS SAUNA

KL. 19.00 SURPRISE

LØRDAG & SØNDAG

KL. 11.00 RELAX SAUNA

KL. 1200 MODERNE GUS

KL. 13.00 GUS SAUNA

KL. 14.00 SURPRISE

KL. 15.00 GUS SAUNA

KL. 16.00 MODERNE GUS

KL. 17.OO SURPRISE

 

 

 

Dampbad
Luftfugtigheden er så høj, at dampbadet hele tiden er tæt af damp. Dampen holder din hud fugtig og er ideel til behandling af huden. Med peeling kan du skrubbe alle døde hudceller af og efterlade huden blødgjort. Det kan gøres med saltpeeling med forskellige dufte, som du selv påfører. Efter saltpeeling skylles dampbadet med vandslangerne og salten skylles af kroppen under bruserne i wellnessområdet. Ved spørgsmål omkring saltpeeling henvend dig til personlaet.

Type: Tekstil dampbad
Temperatur: ca. 45 grader
Luftfugtighed: 90 – 100 %
Max antal personer: 10

Relax sauna
Relax saunaen er en ”soft” sauna og det vil typisk være her du starter din saunaoplevelse. I Relax saunaen er temperaturen lav og du vil dermed også kunne være længere tid i denne sauna. Relax saunaens opbygning gør, at bænkene kan skubbes ind, så kørestolsbrugere også kan benytte denne sauna. Der vil på udvalgte tidspunkter bliver afholdt saunagus i denne sauna. Se planen for saunagus i wellnessområdet.

Husk at medbringe håndklæde til at sidde på i saunaen.

Type: Tekstil sauna
Temperatur: ca. 60 grader
Luftfugtighed: Under 10 % – dog højere under saungus
Max antal personer: 20

All Sense sauna
All Sense saunaen er mildere i forhold til den almindelige sauna. Lavere temperaturer og højere luftfugtighed gør, at varmen ikke føles så tør, men det bevirker også, at du hurtigere kommer til at svede. Nogen vil mene, at denne form for sauna er blidere og mere behagelig at opholde sig i end den almindelige sauna.

I All Sense saunaen er der farvet lys, som påvirker sind og sanser og som øger din velvære. Der vil være forskellige slags dufte afhængig af årstiderne. Der er afslappende musik i denne sauna.

Husk håndklæde til at siddde på i saunaen.

Type: Tekstil sauna
Temperatur: 55 – 60 grader
Luftfugtighed: 30 – 40 %
Max antal personer: 20

Fakta om lysterapi
Gult lys: Gul er en klar og rensende farve, som stimulerer intellektet, fordøjelsen og udskillelsen. Det gule lys kan afhjælpe indlæringsvanskeligheder og endokrine funktioner. Gul styrker nervesystemet, stimulerer sjælen, bringer lys og varme. Endvidere skaber gult lys glæde og holder os vågne.

Rødt lys: Rød er symbolet på kærlighed og livet i sig selv. Farven har en kraftig gennemtrængende magt. Rødt lys øger blodcirkulationen, idet rødt lys fungerer som energi til hjertet. Rødt lys giver varme til sanserne.

Grønt lys: Grøn er en kølig og mere beroligende farve, som hjælper med at reducere hævelse af leddene og væv. Grønt lys beroliger kroppen og hjælper med at reducere inflammation. Grønt lys er ideelt for dyb rekreation og afspænding. Grønt lys bringer din krop i balance.

Blåt lys: Blåt lys har en beroligende og afslappende effekt. Det er nyttigt i behandling af bl.a. søvnforstyrrelse og hovedpine. Det hjælper på alle former for kramper og kan have en anti-bakteriel effekt. Blåt lys hjælper dig godt på vej til en meditativ tilstand.

Sauna m. saunagus (udendørs)
Denne sauna finder du i vores saunahave. Saunagus-mesteren kommer på udvalgte tidspunkter i løbet af dagen og laver saunagus. Du kan læse mere om saunagus og tidspunkter for afholdelse i wellnessområdet. Denne traditionelle sauna er den største af saunaerne og saunagusen vil have forskellig karakter alt efter hvilke olier saunagus-mesteren anvender. Saunaen kan også benyttes som en traditionel sauna, når der ikke afholdes saunagus. Plan for saunagus kan ses nederst på denne side.

Husk håndklæde til at sidde på i saunaen.

Type: Tekstil sauna
Temperatur: ca. 80 grader
Luftfugtighed: Under 10 %
Max antal personer: 20-25

Aroma sauna (udendørs)
Saunaen tilføres fugt og aromaer fra forskellige æteriske olier som har varierende virkning på krop og sind. Alt efter hvilken aroma kan det være afslappende, opkvikkende, appetitvækkende eller stimulerende for kredsløbet. Vi anbefaler en tur i det kolde kar indenfor eller i det kølige udendørs bassin efter besøget i Aroma saunaen.

Type: Tekstil sauna
Temperatur: ca. 70 grader
Luftfugtighed: Under 10 %
Max antal personer: 20-25

Pool sauna - kønsopdelt sauna
Pool saunaerne er de eneste saunaer, som er kønsopdelte og kan benyttes som nøgensauna. Saunaerne kan benyttes som en helt traditionel sauna. Der findes kolde brusere i området ved disse saunaer. Saunaer findes ved 50 meter bassinet. Du benytter dit chiparmbånd til at låse dig ind i dette område.

Husk håndklæde til at sidde på i saunaen.

Type: Kønsopdelt sauna – må benyttes nøgen
Temperatur: ca. 75 grader
Luftfugtighed: Under 10 %
Max antal personer: 15 i hver